Sam Ghezzi Vortex - UDSOLGT

Sam Ghezzi Vortex var tilbage på Morzybitten – en aften hvor 50'ernes jump blues puls trak vejret dybt

Der var en særlig elektricitet i luften på Morzybitten i aften – sådan en hvisken af forventning, som kun opstår, når publikum instinktivt ved, at noget godt er på vej. Og Sam Ghezzi Vortex leverede i dén grad. Fra første tone stod det klart, at vi skulle blive vidne til en musikalsk rejse, der både var tight, legende og fuldstændig dragende.

Sam Ghezzi indtog scenen med en karisma, der virkede ubesværet, men alligevel magnetisk. Her stod en frontmand med en udstråling, der kunne lyse selv den mørkeste novemberaften op. Hans stemme havde den der varme, rå kant, som kun kommer fra musikere, der både kender traditionen og tør bøje den. Hver frasering var som et nik til bluesens rødder, men samtidig et spring ind i noget nyt og organisk. Sam synger, som om han taler direkte til hver enkelt i publikum; intenst, legende og helt uden filter.

Vortex-ensemblet omkring ham spillede med en præcision, der var super cool, men aldrig blev stift og med en rytme sektionen som var dragende godt. På trommerne leverede Youd Crotch en præstation, der var både kraftfuld og intelligent. Hans spil var en konstant bevægelse mellem det subtile og det eksplosive. Han lagde et solidt groove, der holdt hele bandet samlet, men turde samtidig udfordre formen med små rytmiske forskydninger, der gjorde musikken levende og uforudsigelig. Caesar Puente på kontrabas var selve nerven i lydbilledet. Hans spil var elegant og præcist, men også varmt og melodisk. Der var en særlig ro over hans tilstedeværelse – som om han uden anstrengelse bar musikken fremad én pulserende tone ad gangen, og i de mere åbne passager foldede han en musikalitet ud, der gav musikken dybde og sjæl.

Men én musiker skilte sig særligt ud i aftenens rytmiske univers, Fabian Vang på guitar. Hans spil var intet mindre end eminent og viste endnu engang at han er i absolut særklasse. Vang bevægede sig mellem elegante bluesakkorder og glødende soloer der fik publikum til spontant at trække vejret skarpt ind. Hans fraseringer var både smukke og modige – nogle gange silkebløde og lyriske, andre gange frække, rå og fulde af kant. Der var en selvsikker legesyge i hans tilgang, som viste en guitarist med både teknisk overblik og kunstnerisk instinkt. Når Ghezzi og Vang mødtes i små musikalske dueller, opstod der øjeblikke, hvor scenen nærmest sitrede. Det var tydeligt, at Fabian Vang ikke blot akkompagnerede – han var en ligeværdig drivkraft i musikkens udvikling og form.

Aftenen bød på både pulserende uptempo-numre og dybt følte ballader, og variationen gjorde koncerten til en sammenhængende fortælling. Publikum var tydeligt med hele vejen – man kunne mærke, hvordan musikken landede, satte sig og blev taget imod med oprigtig begejstring. Publikum kvitterede med varme, lange bifald og den slags smil, der kun kommer efter en koncert, hvor man virkelig har mærket musikken – ikke kun hørt den.

Alt i alt en medrivende, nærværende og uimodståeligt velswingende koncert. Sam Ghezzi Vortex leverede en oplevelse, der både hyldede blues traditionerne og pegede mod dens fremtid – og publikum fik præcis den magi, de var kommet efter på denne uforglemmelig aften. 

Morzybitten selv viste sig endnu en gang som en intim og karakterfuld ramme. Akustikken gjorde sit, publikum gjorde sit – og Sam Ghezzi Vortex gjorde resten. Sammen skabte vi en aften, der vil blive husket som et klart højdepunkt, både musikalsk og underholdningsmæssigt.

Undskyld, men nogle gange kan det ikke gøres kort