06 oktober 2025
BBB Evaluering 2025
ØL ØL ØL I LAAANGE BANER🍺😀 Der blev smagt og vurderet i stor stil.
Beers Behind Bars er og bliver en god ølfestival og vores øl udvalg blev taget super godt imod hele vejen rundt, dejlig stemning hele dagen.
Vores 4 MORZYBEER🇩🇰 havde vi med på fad og de fik mange rosende ord med på vejen, SUPER BROWN ALE var den øl flest ville smage på vores stand og vores 2 andre mørke øl, HORSENS STOUT og KOOL KLASSIK fuldendte succes'en.
Til at supplere vores egne øl har vi et andet bryggeri eller et andet fokus område med og i år havde vi TYSK🇩🇪 tema i forbindelse med vores oktober ølfest.
Der var mange sjove, spændende og gode kommentar til de forskellige øl. En var i himlen da han så RADEBERGER PILSNER som han mente var verdens bedste øl, en anden brød sig ikke om den og ville meget hellere have en MORZYBEER ORIGINAL PILSNER. Det er jo det gode ved øllets mangfoldighed og forunderlige verden hvor den enkeltes smag variere på valg af favorit øltype, men også hvordan man fra person til person smager den enkelte øl, dens forskellige nuancer og smagsoplevelse. Et af de mange spørgsmål lød "Hvornår kommer jeres 5. øl" og vi er sikker på det bliver i 2026:)
Radler øllen fra SCHÖFFERHOFEN som er en blanding af 50% hvedeøl og 50% grapefrugtjuice høstede enorm stor ros og sammen med BENEDIKTINER WEISSBIER og AYINGER ALTBARISH UFILTRERET DUNKEL blev de store tyske vindere. WELTENBURGER ASAM BOCK og den akolholfrie CLAUSTHALER PILSNER fik også ros fra flere med på vejen.
Alt i alt blev alle 10 øl taget super godt imod og med 9 forskellige øltyper, 2xPilsner, Klassik, Brown Ale, Stout, Bock, Dunkel, Hvedeøl, Radler og den Alkoholfri øl gjorde, at den enkelte havde et bredt udvalg at vælge imellem. Alle øl er pt i vores sortiment - Så bare kom og smag videre eller drik din favorit øl!🍺
Tak til alle udstillerne for gode snakke og smagsprøver internt mellem bryggerierne.
Til sidst også en stor tak til arrangørerne på Fængslet, Horsens & Friends og Ølentusiasterne Horsens for en meget vellykket ølfestival.
Vi får masser af anerkendelser for vores 4 egne bryg, både på festivalen og Morzybitten.
Radeberger Pilsner på flaske til festivalen, pt på fad på Morzybitten.
Weltenburger som er verdens ældste Klosterbryggeri fra 1050,
2 mørke klasse øl som pt er i vores sortiment.
Ayinger er et sandt "Wetklasse Braurei" og har masser af super øl som vi
har i vores sortiment. Pt har du muligheden for at holde deres Dunkel op
mod deres jubilæumsversion i en ufiltreret udgave.
I midten deres topsællert Urweisse som har høstet masser af medaljer.
3 vidt forskellige øltyper som fik masser af ros på festivalen.
Team Berntsen, Skipper og Leth

Team Trøst, Krüger & Berntsen
Sponsor og samarbejdspartner MEN Herretøj stod sammen
med Morzybitten bag vores smukke BBB t-shirt.
