06. juli 2022, kl. 20:00

Karen Kousgaard UDSAT til 2022

Gennem de seneste år har musikken ført Karen Kousgaard ind i små studier og ud på store scener.
Karen Kousgaard UDSAT til 2022

Med sin guitar på ryggen har sangerinden og sangskriveren mødt en varieret flok af musikalske rejsemakkere: Hun har varmet op for Jarle Bernhoft, har krydset kuglepenne med Christian Hjelm, Claus Hempler og sunget med Poul Krebs under hans seneste album-tour.

Karen Kousgaards debutplade Pretty If You Dare, 2016 blev til i et unikt samarbejde med de anerkendte producere Brian Mørk Hansen og Neill Cardinal Furio, der for første gang samlede deres store erfaring på en udgivelse.

Opfølgningen kom tidligere i år, hvor hun udsendte det roste album "Odd & Honest". Denne plade bekræfter indtrykket af at genremæssigt er Kousgaard ude i noget, der vil kunne kaldes et miks af indiepop, folkrock og country, vokaljazz og elektronisk musik, men som er et bevidst valg, der gør sangene og musikken mere enestående, originale og interessante.

Med guitaren som sin gamle faste følgesvend tager Karen Kousgaard lytteren med ind i et stemningsfuldt rum, hvor skrøbeligheden og ærligheden i udtrykket bakkes op af bundsolidt talent og modent overskud. Og denne unikke balancegang gør Kousgaard til et af nutidens mest spændende bekendtskaber i dansk musik.

Sangerinden og sangskriveren skaber sange, som er genkendelige og tilgængelige, men samtidig kompromisløse og fri af genreklicheer. For danske singer/songwritere er det ofte en udfordring at forholde sig til genrens mestre, uden at kopiere eller blive låst fast i inspirationskildens udtryk. Dette lykkedes på forbilledlig vis hos Karen Kousgaard, som på ganske unik og uimponeret vis er umiskendelig sin egen.

Kousgaard har både hjerte og hjerne med i sine kompositioner, og derfor venter der altid lytteren en dybt personlig musikalsk oplevelse, når Kousgaard går på scenen med en stemt guitar, et rendyrket talent og en række fremragende sange.

Kousgaard koncerten er en del af "Spil Dansk Ugen" 

Entre: 50,-
Koncertmenu:
Billet bestilling
Via Messenger, mail info@morzybitten.dk, eller kom ind i baren.
Skriv i beskeden
- Hvilken koncert du ønsker billet(ter) til
- Hvor mange billetter ønsker du
- Med eller uden koncertmenu
- Vi svare på om der er billetter til koncerten og hvilket beløb i skal overfører.

- Når beløbet er overført bekræfter vi det endelige billet køb.