Søg
Menu
Fredag 25. september 20:00

TAPAS & JAZZ - Intimkoncert

VERONICA MORTENSEN - vokaljazz med dybde og integritet

25. SEPTEMBER kl. 20.00

3. gang er forhåbentligt lykkens gang. Efter 2 udsættelser p.g.a. Covid-19 nedlukningen, er det lykkes os at finde en ny dato i den populære sangerindes kalender. Veronica kommer med samme stærke besætning som der var planlagt med ved de 2 aflyste koncerter, Mads Bærentzen og Kristor Brødsgaard.

Det er med stor glæde at Morzybitten kan præsentere en af de allerstørste danske jazzsangerinder, VERONICA MORTENSEN, som sammen med MADS BÆRENTZEN på klaver og KRISTOR BRØDSGAARD på bas, danner denne formidable trio.

Veronica Mortensen har i dag placeret sig som en af de mest interessante sangerinder på den danske jazz himmel. Hendes varme udstråling og elegante fortolkninger af egne og andres kompositioner, er højt elsket af både publikum og anmeldere. Hun har udgivet 5 albums i eget navn og har gennem årene spillet en lang række koncerter i både ind- og udland, samt gæsteoptrådt i et utal af Big Bands (Klüvers Big Band, Bohuslän Big Band, DR Big Band m.fl). Veronica Mortensen er både en skattet sangerinde og en begavet sangskriver. Netop derfor blev hun i 2013 hædret af komponistforeningen "Danske Populær Autorer" med et hæderslegat for sin sangskrivning. Flere af hendes numre er desuden blandt de mest spillede på DR's radiokanal P8 Jazz. Som publikum kan man møde en af vores bedste jazzsangerinder, en kunstner med noget på hjerte, melodiøse kompositioner med teksten og en ligefrem tilgang til jazzen i fokus, en koncert med masser af nærvær og varme.

Se mere på www.veronica.dk

Veronica Mortensen tager denne aften 2 fantastiske musikere med i form af Mads Bærentzen på klaver og Kristor Brødsgaard på bas.

Mads Bærentzen har gjort sig stærkt bemærket i mange sammenhænge og indspillet egne, og sammen med andre kunstnere en masse plader. Mads er bl.a. en del af Mads Bærentzen trio og Aarhus Jazz Orchestra.

Kristor Brødsgaard har arbejdet som professionel musiker siden 1999 og har turneret i mere end 5 kontinenter. Kristor er ledende medlem af bandet JazzKamikaze, som bl.a. har været spydspids for dansk jazz samt vundet flere internationale priser.

Vi afholder koncerten under de retningslinjer som regeringen har udstukket.

-Mundbind.
Alle gæster og personale bære mundbind i restauranten, når de står op.
Derfor henviser vi til at gæster medbringer mundbind og ifører sig disse når de ankommer til Morzybitten, også når man går op og bestiller, skal ud at ryge eller skal på toilet.
Når I har sat jer ved et bord, må I tage mundbindene af. Ingen stol-ingen plads.

-Lukketid.
Vi skal lukke senest kl. 22.00 hvor sidste gæst skal være ude. Kom tidligt ud - gå tidligt hjem.

Man kan stadig, med mundbind på, bestille i baren, men vi vil have ølkort ved borderne, så vi kan tage mod bestilling ved borderne. Spørg evt. til vores andre produkter.
Med ovenstående i mente, er Morzybitten det samme og vi tilbyder det samme som vi plejer.

Vi håber at alle med sund fornuft og ved at passe på hinanden, stadig vil gå ud og hygge sig, det har vi brug for. Nærvær med afstand.

Tusinde tak.

 

KONCERTEN ER UDSOLGT

MORZYBITTEN har åben som normalt til kl. 17.00, men vil være lukket for gæster uden billet til denne koncert resten af aftenen.

 

Når du bruger vores hjemmeside, accepterer du vores anvendelse af cookies. Dem bruger vi udelukkende til at optimere din brugeroplevelse. Læs vores cookies- og persondatapolitik.

OK

HVAD SKER DER

Følg med i hvad der kommer af spændende begivenheder

FIND OS

Vi står klar til at servicere dig i hjertet af Horsens

Åbningstider

Find ud af hvornår du kan komme og få en kold eller en varm