26. august 2022, kl. 22:00
Trio á la Français - Entre: 125 kr.

Fræk, fransk trio giver såvel gamle som nye chansons en kærlig behandling til denne "Late Night Jazz" aften.
Der er tale om en verdenspræmier når S & T Jazzpromotion og Morzybitten inviterer til Late Night Jazz. For det er første gang der starter en koncert så sent på Morzybitten. Det bliver en mulighed for at mærke den helt specielle stemning som det sene tidspunkt helt sikkert vil give, derudover vil koncerten foregå med kun fransk sproget sange, så tættere på en fransk stemning og følelsen af at side på en fransk Café i Paris kan vi næppe komme i Horsens, det kan kun blive magisk!. Idéen på det franske koncept kom under Vinterjazz i februar hvor Samara Bahrami sang nogle fantastiske fransk sproget sange, bl.a. "La Vie En Rose" som fik hårene til at rejse sig, ikke kun vokalmæssigt, men så sandeligt også med sin fantastiske karisma som kom het ud over scenekanten og vi publikummer kunne mærke stemningen helt ind i hjertet.
De spiller land og rige rundt i alskens forskellige sammensætninger og bands og til alverdens begivenheder, og nu har de tre stærke solister samlet kræfterne i denne trio, som mest af alt spiller det allerbedste fra det franske bagkatalog.
Samara Bahrami står i front på vokal og giver med stor indlevelse, præcision og nærvær de franske sange luft under vingerne og tager publikum med ud på rejsen ind i den franske musiktradition. Samara er en formidabel historiefortæller, som forstår at bygge en stemning op og få både medmusikanter og publikum med ind i de gode historier bag musikken, lyrikken og ikke mindst personlighederne. Her får både Edith Piaf, Georges Brassens, Django Reinhardt m.fl. en anekdote eller to med på vejen, ligesom tilhørerne vil blive præsenteret for flere aktive franske musikere og komponister. Samara er desuden selv aktiv bl.a. i grupperne Sam and the Soulmates, The Tarantino Twist Show, Amy Winehouse Tribute m.fl. og har optrådt i Horsens flere gange i disse konstellationer.
Lars Grand er en rutineret harmonikaspiller, som har spillet overalt i landet - med et særligt speciale i gamle viser og sange samt italienske og franske melodier. Altid med sin italienske harmonikas gode lyd og stemningsfulde klang i fokus. Lars er en ægte performer, som altid er sikker i sin stil, hvad enten han spiller franske melodier eller gamle danske sømandsviser. Harmonikaen har givet adgang til hundredvis af optrædener i koncertsale, forsamlingshuse, havnefester og forskellige events af meget forskellige arter og størrelser.
Morten Haugshøj er en etableret jazzkomponist og jazzguitarist, der foruden et fremragende swing, imponerende og virtuose linjer, bringer en masse kant og energi til de bands han deltager i. Morten frekventerer flittigt de danske jazzklubber og ’’jazzscener’’ i diverse sammenhænge fx: Dexterity, Balthazars Karaffel, Sam and the Soulmates, og ikke mindst med sin egen gruppe ''The Street Doctors'', som med den forrige plade havde mere end 30 koncerter rundt i det danske land – og således må have ramt en eller anden nerve.
I efteråret 2022 udkommer Morten Haugshøj Group & The Street Doctors med deres næste album ''Double Up''.
Entre: 125 kr