14. december 2023, kl. 19:00

Dansk julehjælp - Støttekoncert

Vi følger successen op fra sidste år og afholder sammen med KRAGH BAND et "JULESHOW FOR JULEHJÆLPEN" - STØT en god sag sammen med os.
Dansk julehjælp - Støttekoncert

Giv udsatte børn en god jul

Mange børn i Danmark vokser op i familier, hvor der ikke er råd til god mad, juletræ og gaver. De føler sig udenfor. Vi har brug for DIN hjælp, hvis vi skal give dem noget at glæde sig til. Støt vores julehjælp og giv udsatte børn og deres familier en god jul i år. Mindst 15.000 familier får hver år julehjælp. Med din støtte håber vi, at kunne hjælpe lige så mange i år. 

Vores julemission: Hjælp os med at give julehjælp til udsatte børnefamilier.
Julen er hjerternes fest. Mens de fleste børn og voksne glæder sig til julen, så er højtiden for mange børnefamilier i Danmark forbundet med store bekymringer og afsavn. De har ikke råd til julemiddag, juletræ eller gaver. Ikke mindst for børnene er julen forbundet med følelsen af at stå udenfor.

Giv alle børn en god jul. Glæd en familie til jul. Støt udsatte børn i julen. Støt julehjælpen.

Hvad er Røde Kors' julehjælp?
Hvert år hjælper Røde Kors tusindvis af udsatte børn og deres forældre. Julehjælpen består typisk af et gavekort på 900 kr. til Coop eller en en kurv fyldt med julens madvarer og en lille gave til børnene. På den måde får både børn og voksne en juleaften, som de fleste andre familier. 

Det er vores lokalafdelinger rundt om i landet, der uddeler julehjælpen. Som supplement indgår vores lokale afdelinger også ofte aftaler med lokale forretningsdrivende, så familierne får et juletræ eller sponsorerede julegaver med.

195 af Røde Kors' 203 afdelinger uddeler julehjælp, hvilket gør uddelingen stort set landsdækkende. Vi samarbejder så vidt muligt med kommunerne, når vi skal udvælge, hvilke familier der skal modtage julehjælpen.

Giver du julehjælp til en sårbar familie, støtter du ikke kun familien i julen. Når julen er slut, inviterer vi børnefamilierne indenfor og tilbyder dem den hjælp og støtte, de har brug for, så de får mere overskud i hverdagen. Vi hjælper bl.a. familierne til at danne netværk og til at finde vej i det offentlige system. Vi inviterer børnene på ferielejre, hjælper dem med lektierne og giver tilskud til, at de kan få en god og aktiv fritid på lige fod med andre børn. 

------

Pressemeddelelse fra initiativtager Kragh Band:
Torsdag den 14. december inviterer vi til støttekoncert for Julehjælpen. Vi har taget fat i vores gode venner på Morzybitten, som lægger lokaler og bar til, og de glæder sig ligeså meget som os!

Vi i KRAGH BAND byder op til to timers helt gratis koncert. Der vil være et MobilePay-nummer, som man kan sende sin støtte på, og hver eneste krone går ubeskåret til Røde Kors' Julehjælp! Samtidig donerer Morzybitten 25 procent af prisen for ølsalg til Julehjælpen.

Alle skal have mulighed for at støtte - uanset om man kan give 500 kroner eller en femmer. Vi håber I vil være med til at holde en vaskeægte julefest sammen med os og samtidig støtte en rigtig god sag, så flere udsatte børn kan få den jul, de fortjener.

------

Morzybitten har taget yderligere initiativ til at få en række erhvervsdrivende i byen med til at støtte op om dette gode formål. Følgende lokale firmaer støttede denne indsamling, og forhåbentligt får vi endnu flere med i år...

Spisekammeret, Thonbogade 19 Horsens City
Griffenfelds Café, Bar & Bistro, Stensballegaardvej 7 Stensballe
Beringspladsens Pølsevogn, Vitus Beringsplads 9 Horsens City
Leo's Fisk & Vildt, Hestedamsgade 20 Horsens City
Ristorante Venezia, Borgergade 25, Horsens City
Rom De Luxe, Bygaden 85 Stensballe
Bogcentralen, Tobaksgaarden 2 Horsens City
SEEDS, Torvet Horsens City
Botex, Jessensgade 7 Horsens City
BWS Computers, Hestedamsgade 3 Horsens City 
Tequila Sunrise Mexicansk Restaurant, Smedegade 10 Horsens City
Da Angelino Pizza & Pasta, Brådhusvej 3 Stensballe 
Timbr Tømrer & Tegnestue, Torstedalle 1 Torsted
Stanley & Co, Torvet Horsens City
Morzybitten Café & Ølbar, Jessengade 3 Horsens City

Har du lyst til at være med på erhvervsstøtte vognen, så send en mail til info@morzybitten.dk

Chris Grey And the BlueSpand

Chris Grey And the BlueSpand

24. november 2023, kl. 20:00
MICKEYS

MICKEYS

09. december 2023, kl. 21:00