01. september 2022, kl. 20:00

Diving Ducks 75 kr.

Diving Ducks er et band bestående af voksne mænd med fødderne solidt plantet i den østjyske muld - og de spiller Americana og Rootsrock - værs´go! Størstedelen af repertoiret er skrevet af bandet selv, og teksterne baserer sig på oplevelser og erfaringer fra et lang liv, med alt hvad det indebærer af op- og nedture, sorger og glæder. Den resterende del af repertoiret består af fortolkninger af blandt andet de ovennævnte navne. Sangene bindes sammen af de gode historier, der sætter tingene i perspektiv, og du kommer lige et lag længere ned under overfladen - uden at det bliver hverken "langhåret" eller kompliceret - ganske enkelt.
Diving Ducks 75 kr.
"Øhh, hvad er nu lige det der America og Roots er...?" tænker du måske? Indrømmet - det er en blandet landhandel og svær at definere - men hvis du tager en kende Country, en snas Folk, en knivspids Rhytmn´n´Blues, en snert Soul og et skvis Rock´n´Roll, og giver det hele en tur i den musikalske morter, så er du ved at have blandingskrydderiet, der definerer genren. Måske kender du The Band, Blackberry Smoke, JJ Cale, Van Morrison, Delbert McClinton, Gary Nicholson og Keb Mo, og hvis du tænker på dem, så får du en god fornemmelse af hvor det bærer henad.

Der veksles mellem "elektriske" og "akustiske" numre, hvilket giver et tilpas varieret udtryk, og de egner sig lige så godt til at lytte til sammen med kølige fadøl, som til kold Rose, og vi har endda oplevet at publikum bryder ud i spontan dans......
Diving Ducks er en flok garvede musikere med mange år på bagen, og de spiller/har spillet i et utal af andre sammenhænge - bla Poul Krebs, HandsDown, The Tattlers, Bent A Æ Baen og Kent T. And The Delta Grinders

Line-up:
Jens Lohmann: Akustiske- og elektriske guitarer, Dobro og Lap Steel
Erik "Knas" Sandager: Bas, mandolin, kor- og lead vokaler
Ib Krause-Kjær: Trommer
Henrik Skriver: Akustiske- og elektriske guitarer, Slideguitarer, bas og kor
Niels Elbæk: Lead vokal, akustisk guitar, ukuele og mundharper
Entre: 75,- 
Info om koncertmenu følger...
Billet bestilling
Via Messenger, mail info@morzybitten.dk, eller kom ind i baren.
Skriv i beskeden
- Hvilken koncert du ønsker billet(ter) til
- Hvor mange billetter ønsker du
- Med eller uden koncertmenu
JJ And The Blues Gang

JJ And The Blues Gang

02. juni 2022, kl. 20:00
Donovan is back!!! - Entre: 100 kr.

Donovan is back!!! - Entre: 100 kr.

17. september 2022, kl. 20:00