29 februar 2024

Billetkøb igennem Jazzhors

KAT & THE JAZZCLUB - En Jazz kvartet

Nostalgisk, smuk klang og en hyldest til den gammeldags jazztradition med et moderne twist og passioneret tilgang.
Den internationale, men Midtjylland-baserede jazzkvartet Kat & The JazzClub giver ny næring til velkendte jazzstandards fra 1920´erne til 60´erne med et lille touch af swing, blues og bossa nova. For bandet handler det om diversitet og den personlige fortolkning, som kan give kant og særpræg til sange, der har været spillet i snart et århundrede. Smil i publikums øjne betyder alt.

Jazz´en har fået en særligt plads i Kat´s hjerte. I den har hun fundet en tidløs skønhed, mulighed for kontinuerligt udforskning og musikalsk fordybelse.
Kat Walkiewicz er inspiretret af nogle af de største jazz sangerinder såsom Sara Vaughan, Julie London og Billie Holiday. Hun tøver ikke at lade sig smelte ind i musikken, mens hun tilfører numrene sin egen sjæl og dybde.
Hendes fyldige og markante stemme med mange nuancer, bakket op af nogle af de dygtiste lokale musikere lover en helt særligt musikalsk oplevelse, og ørerne bliver smurt i behagelige toner når bandet indtager scenen.

UK-bassist Mark Ong har spillet professionelt i 37 år og spillet en række forskellige stilarter fra klassisk til poprock til jazz til elektronisk dansemusik og ser altid frem til at spille noget musik for dig på hans båndløse bas.

Anders Gissel har spillet klaver siden han kunne gå, og overvejede engang at leve af det. Siden gik der børn og karriere i den, men langsomt er han ved at finde tilbage til sin første kærlighed: tangenterne. Med et usædvanligt gehør, en musiksmag der spænder fra klassisk over jazz til progressiv tech death metal, og en ærlig, taknemmelig spilleglæde spiller han med en afmålt, selvironisk og humoristisk stil, der stadig ikke går af vejen for en udvidet
13’er af og til.

Jesper Bo Knudsen er en alsidig trommeslager med mange år på den danske musikscene. Han har spillet med danske og udenlandske navne og medvirket på en række pladeudgivelser. Jesper Bo lægger sig inciterende bag solisten og får musikken til at strømme.

Sæt kryds i kalenderen for denne unikke og smukke jazzoplevelse.

Line-up:
Kat Walkiewicz - vokal
Mark Ong - bas
Anders Gissel - klaver
Jesper Bo Knudsen - trommer.

Koncertmenu: Jægergryde 150 kr.
Billetpris: 125 kr.

Program.
Kl. 18.00 Døren åbner for spisende gæster
Kl. 18.30 Koncertmenu 
Kl. 20.00 Koncert

Koncerten arrangeres i samarbejde med musikforeningen Jazzhors.
Billetkøb varetages af og købes igennem  Jazzhors.

V/Billetkøb send en mail til: liza-sko@stofanet.dk
Ring eller SMS til 21902013  

Billetinfo.: Billetkøbere bliver registreret ved navn og har fast plads ved ankomst. Hvis man har købt billetter i forskellige navne, skal man sende en besked med info om hvilke billetkøbere som gerne vil sidde sammen.

Koncertinfo.: Live musik i GEMAKKET er intime og man er der for at opleve live musik, så derfor er det vigtig at alle er med til at finde en god balance mellem at lytte og snakke under koncerten, så alle får en god live oplevelse. 

Billetkøb igennem Jazzhors